Skip to main content

VELKOMMEN KÆRE MEDLEM OG FRIVILLIGE

Først og fremmest tak fordi du har valgt at være en del af vores klub, uanset om du sidder med håndbogen som frivillig eller medlem, som ny eller du har været her i længere tid.

Kolding bokseklub blev etableret i 1991 i som en fusion mellem de to lokale klubber KIF of AIK. Forholdene dengang var mere beskedne end i dag, men udgangspunktet har altid vores et godt kammeratskab og plads til alle uanset ambitioner, form, køn, etnicitet, religion, social status eller andre markører. Og husk: Plads er ikke kun noget man får. Det er i lige så høj grad noget man giver.

Klubben er først og fremmest drevet af passion og fællesskab. En passion for boksningen og boksetræningen uanset om man dyrker kampboksning eller det er på rent motionsplan og et fællesskab hvor et respektfuldt og givende samvær imellem glade mennesker betyder mere end noget andet.

I modsætning til de fleste klubber i DK har vi de senere år skabt en meget stor motionsafdeling, som udover at give medlemmerne gode oplevelser også giver klubben mulighed for at investere i kampboksningen, hvilket de seneste års udvikling vidner om.

Vi klarer som regel tingene uformelt og enkelt og som i ethvert andet fællesskab er output afhængig af input, så ønsker du at fastholde og udvikle et godt klubmiljø, så bidrag selv positivt til stemningen og hjælp med det praktiske. Kun på den måde udvikler vi os fortsat.

God fornøjelse – og endnu engang velkommen!

Med venlig hilsen
BESTYRELSEN

VORES DNA – PLADS TIL ALLE

Kolding bokseklub er karakteriseret ved, at vi er en klub der dyrker både eliten og bredden med lige stor passion og kærlighed.

Elite

Vores begynder- og kamphold er inde i en forrygende udvikling, båret af et solidt og meget kompetent trænerteam og frivillige omkring holdet.

Kampbokserene deltager i ind- og udenlandske stævner og vi har igennem årene hjemtaget en meget lang række nationale- og internationale titler, herunder et hav af DM-titler.

De fineste internationale titler er erobret af Dennis Holbæk i 00’erne, hvor han blev dobbelt europamester og verdensmester i to vægtklasser og senest Jacob Bank, der har været tilknytning klubben, men nu er professionel og WBO verdensmester i ungdoms mellemvægt.

Vores boksere præsterer meget flot i 2023 og i efteråret fik vi yderligere tilgang af to landsholdsboksere, hvor den ene er udtaget til OL i 2024, så fremtiden tegner også lys og spændende.

Det er vores ambition, at Kolding bokseklub kontinuerligt skal udvikle nogle af de bedste boksere i Danmark og dette måles på, at vi altid skal have landsholdsboksere.

Motion

Motionstræning i Kolding bokseklub er uden sparring, hvilket ikke er helt sædvanligt i bokseverden, men vi oplever, at netop sparringen holder mange væk fra boksetræningen, hvilket vi syntes er synd.

Med en meget udviklet motionsafdeling, er vi i dag Danmarks største klub og det giver ikke bare en fantastisk træning og gode oplevelser til medlemmerne, men også en økonomi der gør, at vi i fællesskab har usædvanligt gode træningsfaciliteter.

 

GENERALFORSAMLING OG BESTYRELSEN

Øverste myndighed i klubben er Generalforsamlingen, som afholdes hver år inden udgangen af februar.

Generalforsamlingen består ganske enkelt af alle klubbens medlemmer. Alle har stemmeret og alle kan fremsætte forslag efter reglerne i vedtægterne, som du finder på vores hjemmeside og som opslag på tavlen i klubben. Det betyder at DU er klubben.

Indkaldelse til generalforsamlinger vil fremgå minimum 14 dage før af hjemmesiden, Facebooksiden og/eller på medlemssystemet.

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, som i hverdagen er beslutningstagere om alle forhold i klubben og den er som sådan, er en af dine muligheder for at få indflydelse på klubben.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Formand og kasserer vælges direkte. De resterende vælges som menige medlemmer og konstituerer sig selv bagefter.

Er du interesseret kan du henvende dig til Formanden i god tid inden et valg og du er også altid velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem for at høre om arbejdet eller hvis du har spørgsmål i øvrigt.

 

Bestyrelsen er pt. (2023):

Position                             Navn                                         Særlige ansvarsområde

Formand:                           Peter Worck Nielsen

Næstformand:                  Steen Engelbrecht                 Motionstræneransvarlig og Sponsor

Kasserer:                           Kaare Black

Menigt medlem:               Jane Pedersen                       Bindeled mellem bestyrelse og kampholdet.

Menigt medlem                Bo Kortegaard                        Lokale og ombygning + kontakt til stævneudvalg + medlemsansvarlig,

Drift af medlems- og betalingssystem

Menigt medlem:               Eva Marie Kronborg               Referent

Menigt medlem:               Line Reistrup                           Kommunikation og SoMe, Festudvalg koordinater

Menigt medlem:               Christina Thye                         Samarbejdsaftaler og indkøb + materialeansvarlig

ikke medlem:                    Jesper Kristensen                  Medlemsansvarlig, drift af medlems- og betalingssystemet, IT

ikke medlem                     Finn Bryhl                                 Mactchmaker.

  

OG SÅ LIDT AF DET PRAKTISKE ……

HOLD

Vores klub har 3 forskellige hold.

Kamphold – for dig, der ønsker at komme ud og bokse kampe. For at deltage på kampholdet skal du først have lært grundlæggende bokseteknik på begynderholdet.

Man kan ikke tilmelde sig kampholdet, men skal udtages af træneren.

Begynderhold – for dig, der ønsker at lære at bokse- og samtidigt opbygge en god kondition og styrke. Her fokuserer vi meget på bokseteknik, og vi sparrer mod hinanden, dog kun med slag på kroppen.

Man kan starte når man er fyldt 11 år.

Der udtages 10-15 til et fast hold som er kandidater til kampholdet (udpeget af trænerstaben) – her følger retningslinjer med (udleveres til dem der udvælges).

Motionshold – for dig der ønsker fokus på puls- samt styrketræning. Holdene træner en time, og er et rigtigt godt sted for dig, der ønsker at komme i form. Vi tager udgangspunkt i boksesportens dyder, med den undtagelse, at vi ikke sparrer mod hinanden. Vi slår dog på sandsæk, sjipper og får en sjov, men hård, workout.

Man kan deltage på motionshold, når man er mellem 11-15, hvis der er en voksen ledsager, som enten selv deltager eller er tilstede.

Herefter kan man deltage selvstændigt.

Der er enkelte motionshold, hvor sparring tillades. Dette fremgår tydeligt at holdbeskrivelsen i medlemssystemet og sparring er ikke et krav, men et tilbud. Man kan fortsat træne uden.

TRÆNINGSTIDER

Tiderne fremgår af vores hjemmeside samt vores medlemssystem.

 

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Første skridt er at melde sig ind i klubben via hjemmesiden www.koldingbokseklub.dk Der er et link på forsiden.

Der er et indmeldingsgebyr på 20 kr. derefter er der prøvetræning i den igangværende måned.  Næste måned vil der blive opkrævet kontingent for 6 måneder. og løbende hver 6 måned indtil udmeldelse af Kolding bokseklub

Når du har meldt dig ind, får du adgang via vores medlemssystem, hvor du
kan tilmelde dig de hold, du ønsker at træne med på.

Hvis du ikke ønsker af være medlem, skal du inden den 1 i næste måned efter din indmelding, udmelde dig på din profil i mentoclub. Der vil komme en reminder på opkrævning af kontingent 10 dage før opkrævningen. Der vil ikke være refusion af kontingent, hvis du ikke har udmeldt dig korrekt

Fortsætter du som medlem, opkræves der kontingent hver 6 måned

Du vil blive informeret i god tid inden opkrævning, og du kan til en hver tid melde dig ud i medlemssystemet. Ved udmelding refunderes kontingent ikke.

Kontingentet er pt. 700 kr. pr ½ år (450 kr. for medlemmer under 18 år).

Du betaler for en 6 måneder ad gangen.

HVAD SKAL JEG HAVE MED?

Alle træner i rene indendørs sko og passende bukser samt trøje. Der trænes ikke i bar overkrop.

Udgangspunktet er at alle har eget personligt udstyr med af hensyn til hygiejnen.

De individuelle krav fastsættes af træneren på de respektive hold, men en guideline er følgende:

Minimumskrav til eget udstyr Kamphold Begynderhold Motionshold
Sparringshandsker Ja Ja Nej
Sandsækkehandsker Ja Ja Ja
Håndbind Ja Ja Nej
Tandbeskytter Ja Ja Nej
Skridtbind (piger frivilligt- der fås brystbeskytter) Ja Nej Nej
Boksestøvler Nej Nej Nej
Hjelm til sparring Ja Ja Nej
Aiba godkendt hjelm-til kamp Nej Nej Nej
Sjippetov Ja Ja Ja
Drikkedunk Ja Ja Ja
Handsker til kamp blå/rød Nej Nej Nej

Klubben råder over Hjelme, handsker, sjippetov mm. som kan lånes, men det anbefales at have sit eget.

Udstyr kan købes gennem Kolding Bokseklub ved henvendelse til træneren, eller gennem www.fit4fight.dk , samt https://fightersport.dk/ , hvor der er en klub aftale.

Spørg Jan Nielsen om rabatkode.

Klubtøj købes gennem www.ysport.dk hvor der er en klubaftale. Det er naturligvis ikke et krav, at du træner i klubtøjet, men det er et tilbud.

HUSK: Hvis du færdes i det offentlige rum i tøj med klubbens logo, repræsenterer du klubben og det forventes, at din adfærd afspejler dette.

HVAD FORVENTES AF MIG SOM MEDLEM?

Uanset hold er der nogle få simple forventninger til dit adfærd.

Social adfærd i klubben:

Alle behandles med respekt.

Mobning, sladder og anden dårlig opførelse tolereres ikke. Vi taler med hinanden, ikke om

Vi sætter pris på en fri og munter tone, men alle former for seksuelt krænkende adfærd er uacceptable og vil ikke blive tolereret.

Der hviler her et ansvar på alle parter – både dem der potentielt (utilsigtet) går over stregen ift. at være opmærksom på andre reaktion og på dem der potentielt føler sig krænket ift. tydeligt at sige fra, så den anden person kan ændre adfærd.

Føler man sig udsat for krænkende adfærd skal man omgående sige det til træneren og/eller et bestyrelsesmedlem, så vil håndtere sagen.

 

Før træningen:

  • Du skal have tilmeldt dig træningen i medlemssystemet

 

Under træningen:

  • Du har selv ansvaret for, at du yder så meget under opvarmningen, at du er tilstrækkelig varmet op, når selve træningen påbegyndes.
  • Træneres instrukser følges og der ro når der gives instrukser, så alle kan høre dem.
  • Er man skadet meddeles dette træneren inden træning.
  • På motionsholdet er forventningen kun, at man yder det man kan. Pauser er tilladt, bare man kommer i gang igen.
  • Kun medlemmer der er tilmeldt holdet, opholder sig i træningslokalet.
  • Andre medlemmer kan, hvis OK med træneren, benytte cykler, romaskiner mm.
  • Børn er velkomne, men opholder sig i klublokalet (ikke træningslokalet), naturligvis på eget ansvar.

I træningslokalet:

  • Man rydder op efter sig selv umiddelbart efter træning – udstyr stilles på plads.
  • Vinduerne imod gaden holdes lukket under træning af hensyn til naboerne (ingen undtagelser). Vinduerne mod jernbanen må åbnes efter aftale med træneren.
  • Har man brug for vand under træningen medbringes egen drikkedunk. Det er ikke tilladt at medbringe glas i træningslokalet.
  • Alle medlemmer i Kolding bokseklub er underlagt Dopingreglement for motionsidræt under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Der henvises til opslag på opslagstavlen og/eller Motionsdopingreglement 2019 (antidoping.dk).

Efter træningen:

  • Der er normalt 15 minutter imellem holdene. Denne tid kan bruges til udstrækning og socialt samvær, hvorefter træningslokalet skal forlades.
  • Klublokales ved siden af træningslokalet kan bruges til socialt samvær både før og efter træning. Her kan børn og evt. gæster også opholde sig under træningen.
  • Tag ansvar i omklædningsrummet, såvel som i klublokalerne. Hjælp med at der er ryddeligt, også selvom det ikke er dig der har rodet, tør gulvet af med skraberen, hæng stole op, fjerne glemte sager eller affald.

Adfærd udenfor klubben:

  • Voldelig adfærd og anden adfærd, der miskrediterer klubben tolereres ikke, hverken i klubben eller udenfor.

Bestyrelsen vil i givet fald tage dette op til behandling og en passende sanktion vil blive udmålt for pågældende person. Dette kan i yderste konsekvens være udelukkelse.

ANSVAR OG FORSIKRING

Boksning går ind under det der betegnes som farlig sport. Klubben forsikrer ikke sine aktive udøvere, så vi anbefaler, at enhver der træner i Kolding Bokseklub sørger for, at de er forsikrede for farlig sport, så man er sikret, hvis uheldet er ude.

SÆRLIGT OMKRING KAMPHOLDET!

Kampholdet er vores ansigt udadtil og vores stolthed.

Træning

Det forventes af en bokser, der udtages til kampholdet, at man træner minimum 3 gange om ugen og at evt. afbud meldes personligt til træneren i god til inden træning. ….

Økonomi:

Hvem betaler? Kampholds bokser Begynderholds bokser
Startbog Klub
Lægeundersøgelse Klub
Turneringsgebyr Klub
Træningslejre Klub
Kamptøj Klub
Trænings handsker til sparring og sandsæk 2 par. Bokser Bokser
Kamphandsker Klub
Øvrigt udstyr (håndbind, skridt- og tandbeskytter, etc.) Bokser Bokser
Deltagelse i stævner inkl. overnatning og let fortæring Klub

Det er fint at finde personlige sponsorer. Klubben vil gerne hjælpe med at få eventuelle personlige sponsorer trukket ind.

Der kan lejlighedsvis forekomme egenbetaling til stævner og paradedragter.

Her man selv fundet en personlig sponsor er det selvfølgelig tilladt at få deres logo på sit eget kamptøj.

Adfærd:

Som kampbokser i Kolding bokseklub kræves det, at du følger DABU’s etiske regelsæt.

Dette er etisk regelsæt udgivet af DABU (Danmarks bokse Union)

Som ansvarlig bokser vil du:

  1. Respektere DABU’s regler, retningslinjer og strategi som udgangspunkt for din deltagelse i talent og elitearbejde i DABU.
  2. Føre en sund livsstil, der fremmer dit træningsudbytte og din præsentationsevne, ligesom du vil motivere andre til det samme.
  3. Respektere DABU’s generelle nultolerance-politik i forhold til alkoholindtagelse i forbindelse med DABU-aktiviteter. (se uddybning nedenfor). *
  4. Udvise god sportsånd og adfærd, både i og udenfor bokseringen. Herunder gælder at du:
  • Respektere sportens arena som politisk og religiøs neutral, hvor fremtrædende statement af politisk og religiøs karakter frabedes i forbindelse med officielle kampe og ceremonier.
  • På sociale Medier holder god tone og ikke skrive nedladende om/til andre i sporten.
  1. Udvise en positiv og engageret tilgang til aktiviteterne og samarbejde konstruktivt med andre, der er involveret i sporten, såsom trænere, dommer/kampledere, og repræsentanter fra DABU.
  2. I stævnesammenhængen altid respektere anvisninger og afgørelser fra stævneofficials.
  • Møder i tilfredsstillende form og vægt. (Boksere og træner vil på forhånd være informeret om specifikke forventninger på et givent tidspunkt).
  • Elv har styr på det tøj og udstyr du skal bruge til kamp og træning, at møde op til aftalt tid, og altid informere holdleder og træner ved uforudsete forhold.
  1. Kende og overholde gældende regler og retningslinjer of antidoping. Du skal være særligt opmærksom på, at du som idrætsudøver har objektivt ansvar! Det betyder, at du som bokser selv har det fulde ansvar for hvilke stoffer, der er i din krop. Du står selv til ansvar for en positiv dopingprøve, også selvom den ikke er en følge af bevidst doping. Se også ADD’ udøverguide. Bilag ”Antidoping – hvad skal jeg?” er en handlingsanvisning som hjælp til at holde styr på reglerne. Denne skal du kende og i tilfælde indfri de stillede krav.
  2. Ikke foretage dig noget, der er i strid med de danske love og regler, samt ved udlandsophold de gældende nationale love og regler.

 

 

Konsekvenser:

  • Hvis man som bokser under 18 år ikke lever op til overstående, kontaktes såvel bokserenens forældre som klub. Adfærden vil indgå i DABU elitesektions samlede vurdering af bokserens indstilling til og prioritering af sin boksning.
  • Hvis man som bokser over 18 år ikke lever op til overstående, kontaktes bokserens klub. Adfærden vil indgå i DABU elitesektions samlede vurdering af bokserens indstilling til og prioritering af sin boksning.
  • Hvis man som bokser, i forbindelse med stævner, ikke lever op til overstående forventninger, vil man som udgangspunkt i den kommende periode ikke blive udtaget af DABU til landsholdet og/eller øvrige aktiviteter i talent- og eliteregi.
  • Efterleves forventningerne ikke i forbindelse med øvrige aktiviteter, tages evt. udtagelser op til revurdering og kan i yderste tilfælde annulleres.
  • I vurdering af konsekvensernes omfang og varighed er det DABU elitesektion og/eller sportschef, der i evt. samråd med DABU´s bestyrelse endeligt sanktionerer eventuelle konsekvenser.
  • Overtræder man som bokser reglerne for antidoping, kan man udelukkes fra al konkurrence og træning i op til 4 år.

 

HVAD KAN JEG FORVENTE AF MIN MOTIONSTRÆNER?

Der er som motionstræner frihed under ansvar. Træneren tilrettelægger derfor selv sine træninger, indenfor nogle få enkle rammer:

Før træningen:

  • Der er planlagt en træning, så medlemmerne oplever et flow uden utiltænkte pauser
  • Træneren kontrollerer afkrydsning af deltagere på iPad ved indgangsdøren. Alle deltagere i lokalet skal være tilmeldt og krydset af.
  • Der høres om der er nye medlemmer tilstede, så træneren kan give disse særlig opmærksomhed og evt. lade nogle erfarne medlemmer hjælpe dem i gang både ift. træningen og socialt.

Under træningen:

  • Det er træneres ansvar, at vi så vidt muligt undgår skader på vores medlemmer, hvilket kræver:
  • Tilrettelægge en god og omhyggelig opvarmning inden hårde øvelser påbegyndes.
  • Tilser, at øvelser udføres korrekt og korrigerer, hvis dette ikke er tilfældet.
  • Klare og tydelige instrukser, så der ikke er tvivl om hverken øvelser eller lederskab i rummet.

 

Efter træningen:

  • Træneren sikrer, at alle rydder op og sætte udstyr på plads.
  • Går en runde og kontroller, at det er sket – herunder lånehandsker, plethandsker og alt andet udstyr.
  • Den træner der har dagens sidste træning har ansvaret for, at lokalerne lukkes forsvarligt af (opgaven kan undtagelsesvis uddelegeres til et seniormedlem) .
  • Lys og lydanlæg slukkes
  • Samtlige vinduer er lukket både i træningslokale, omklædningsrum og øvrige lokaler.
  • Døre er låst – både metalyderdør og dør fra forrummet (med metalskabene) til selve klubben. Husk yderdøren har en pal i låsen, der skal slås fra.

 

SOCIALE ARRANGEMENTER

Vi vægter det sociale højt og der er ofte arrangementer for klubbens medlemmer.

Tidspunkter, indhold og praktik meldes ud via medlemssystemet, hvor man også tilmelder sig og betaler, i det omfang det er nødvendigt.

Faste klub arrangementer:

  • SOMMERFEST – afholdes altid 2. lørdag i maj
  • JULEFROKOST – afholdes altid 2. lørdag i november

 

Tilbagevendende arrangementer lavet af medlemmer:

  • Ølsmagning, der arrangeres ofte påske- og/eller juleøl smagning.
  • Walk n’ talk – Socialt dagsarrangement med gåtur, hyggelig samtale mm.
  • JULEBINGO – arrangement hvor hele familien kan tages med. Afholdes i december.

Klubbens simple regler:

Klubbens lokaler kan bruges til sociale arrangementer under hensyntagen til følgende regler:

  • Arrangør skal søge bestyrelsen om tilladelse inden offentliggørelse af arrangementer, så det sikres, at det er i overensstemmelse med klubbens ånd og at lokaler mv. er ledige.
  • Der skal være et seniormedlem af klubben som ansvarlig for arrangementet – herunder, men ikke alene, for at lokalerne efterlades opryddede, aflåste mv. Et senior medlem er typisk en fra bestyrelsen eller en træner, men andet kan aftales.
  • Arrangementer skal være åbent for alle klubbens medlemmer.

Kolding, den 10. januar 2025//Bestyrelsen for Kolding bokseklub

Leave a Reply